Mød os på Facebook Årets bordtennisklub 2021

Lilian til EU-mesterskab for veteraner

Den 25. juni 2022 drog jeg ud på endnu et bordtennis eventyr. Denne gang til Rimini, Italien, hvor der skulle afholdes europamesterskaber for veteraner (EVC2022 Rimini).

I 1981 var jeg udtaget til mit første europamesterskab for ungdom, og da jeg fandt ud af, at man som bordtennisveteran / 40+ ” bare” kunne tilmelde sig uden at være elitespiller mm, besluttede jeg mig for, at dette skulle prøves. Og hvilken oplevelse…..

Vi var ca. 70 danske spillere i alle aldre fra 40+ til 80+, og det var en fornøjelse at møde, opleve, se kampe og hygge med familien ”De danske bordtennis veteraner”. Der var en fantastisk gejst, sammenhold, dyb alvor spillemæssigt, hygge, latter, opbakning fra alle deltagere hele ugen.

Stævne systemet fungerer således, at alle spiller puljekampe, og de 2 bedste går videre til medaljespillet, og de 2 sidste spiller Consulation. Dette gør, at man får spillet en masse gode kampe og møder forskellige nationaliteter. Spillemæssigt er jeg fuld ud tilfreds med min indsats. Jeg spillede mig videre i medaljespillet, som nr. 2 i min pulje ( 55+), og blev mellem nr. 17-32 ud af ca. 110 deltagere, hvor jeg i sidste kamp tabte en tæt duel 2-3 til en tysk kvinde, som var bedre på dagen.

I double 45+ spilede jeg sammen med Charlotte Kindt, og her gik vi videre i consulation, hvor vi nåede semifinalen, og tabte til nogle ”unge kvinder” fra Østrig.

Jeg og alle de andre deltagere havde dejlig opbakning fra min mand og samtidig med stævnet, var der også tid til lidt ”ferie” og oplevelser i den Italienske ferieby. Ingen medaljer med hjem, men en kæmpe og uforglemmelig oplevelse rigere samt en desværre ”kendt virus” med hjem som souvenir……

Jeg kan her til slut kun opfordre andre til at deltage i lignende stævner. Som jeg tidligere skrev, behøver man ikke være elite spiller for at blive denne oplevelse rigere – og glæden, sammenholdet og velkomsten blandt de danske bordtennisveteraner er unik og kan kun anbefales.

Af Lilian Bierdaszkiewiez

Vi bruger kun cookies til statistiske formål.