Mød os på Facebook Årets bordtennisklub 2021

Begynderstævne i Lejre

Søndag den 26 Februar var der 4 unge Holbækspillere til begynderstævne i Lejre, det er et lidt andet concept end ungdomsstævne, som vi bla selv havde hjemme i hallen om lørdagen.

Til begynderstævne spiller man kun 2 sæt. Det vil sige, at man kan spille uafgjort, og man ligger vægt på, at alle er vindere, og derfor får alle børnene en medalje til slut, hvilket er ret populært.

Efter selve turneringen leger børnene en leg f.eks kejserbord, hvor man deler dem op i 2 hold, hvor nogle skal forsvare og andre angribe alt sammen med bat og bold. Bagefter bytter holdene roller, og man ser så, hvem som har flest point.

Denne søndag blev det uafgjort mellem holdene og det kunne jo ikke være bedre, så det var 4 stolte børn med medaljer om halsen som satte kursen hjemad.

De 4 holbækkere var Albert, Elliott, William og Naja og tak for en hyggelig dag i Lejre og tak til Lejre for et godt arrangement med flere slags kage og lækker frugt til både børn og forældre.

Vi bruger kun cookies til statistiske formål.