Mød os på Facebook Årets bordtennisklub 2021

Luka blev hædret

I klubben er der tradition for, at vi uddeler en pokal for "god opførsel og god indsats for klubben"

I år bliver denne tildelt en spiller/træner, der har gjort virkelig meget for klubben. Han er meget vellidt i alle klubbens afdelinger, og uanset hvem man taler med, så er man enige om, at han gør rigtig meget for klubben. Han er stort set altid i klubben, og der bliver joket med, at han skal betale husleje og spurgt om, hvor den madras han overnatter på er? Somme tider må han have mad med hjemmefra, men hvis der er blevet bagt kage, er han også altid god til at klare et par stykker.

Han elsker at spille bordtennis, og han har selv oplyst, at han havde bedt sin mor om lov at pjække fra skole en enkelt fredag, så han kunne spille med hos Bat 60+ 

Han er spiller, og træner glad og gerne med alle uanset styrke og alder. Han er suverænt vores bedste ungdomsspiller. Samtidig er han også trådt til som hjælpetræner og har påbegyndt uddannelse som træner.

Kort sagt, den meget velfortjente hæder går til Luka Kimer Christensen. Stort tillykke Luka.

Af: Lis Hævdholm

Vi bruger kun cookies til statistiske formål.