I weekenden 12-13 april drog 3 pigespillere, deres forældre og træner afsted til Viborg for at spille om titlen kidsmaster, en turnering som man bliver udtaget til og som spilles en gang om året.
Normalt er det de 12 bedste pigespillere i landet som udtages, men pga en del afbud og at der ikke er så mange pigespillere i landet fik Holbæk bordtennisklub udtaget hele 3 spillere, og det skulle vise sig at de 3 Leah, Naja og Klara skulle sætte et stort aftryk på stævnet.
Leah som er ny i spillet havde vi forberedt på at hun ville få det meget svært mod de andre stærkere piger, og vi tog ikke fejl , men hun gjorde det rigtig godt og holdt humøret oppe i alle 11 kampe og fik sig en oplevelse for livet og en rigtig god weekend sammen med de andre på trods af lutter nederlag.
Naja vandt 4 kampe og endte på en 8 plads, men kunne med lidt mere held i sprøjten have rykket et par pladser op.
Klara derimod vandt guld til Holbæk efter 10 sejre og kun et nederlag til en landsholdsspiller som hun pressede ud i 5 sæt, desværre fik hun ikke ram på hende for kræfterne slap op i 4 sæt og dermed var der 3 piger som alle havde vundet 10 kampe og der skulle derfor tælles sæt, og der vandt Klara , så Holbæk fik deres første Kidsmaster nogensinde, stort tillykke med det Klara, det er godt gået.
Mindst lige så godt så vandt de 3 piger fra Holbæk guld i godt kammeratskab, hygge og fair spil og mellem kampene fik de lavet et hyggehjørne, hvor 10 ud af de 12 udtagne piger lå og spillede kort, grinede og fjollede, det er jo lige netop det vores sport kan, danne venskaber på tværs af landsdele og klubber.
Efter denne weekend tog vi alle glade, trætte og mættede af indtryk hjem til Holbæk.
Af Dennis