Om ungdomsafdelingen

Holbæk Bordtennisklub’s ungdomsafdeling er for børn og unge i alderen 6 - 19 år. Vi har i sæsonen 2025/26, ca. 70 børn og unge tilknyttet afdelingen.

I ungdomsafdeling lægges der vægt på, at skabe et godt klubmiljø og kammeratskab, uanset om du er nybegyndere, let øvet og øvet ungdomsspillere. Vi er en klub, der har fokus på den sportslige udvikling for klubbens ungdomsspillere, og klubbens ungdomstrænere har fokus på, at det skal være både lærerigt og sjovt, men selvfølgelig også seriøst, med sportslig udvikling som den drivende målsætning.

I 2024 blev Holbæk Bordtennisklub udnævnt til pigefokusklub af Bordtennis Danmark. Dette er noget klubben tager meget seriøst og bakker op omkring. På nuværende tidspunkt har klubben et pigehold på 12 spillere, som træner sammen hver torsdag eftermiddag.

Træning

Starten på børnenes ”bordtennis-karriere” skal bordtennis være sjov og leg. Her bruges bl.a. Sukiru Challenges, som er en samling af bordtennis-relaterede lege, stafetter og øvelser.

På den måde bliver børnene gradvist introduceret til spillet, med mange sjove lege med bold og bat, så de er motorisk og fysisk klar til at spille bordtennis på næste niveau.

For de let øvede ungdomsspillere, bliver tiden mere anlagt på, at videreudvikle deres motorik og grundspil i bordtennis. Her er fokus på øvelser ved bordet og kamptræning.

For klubbens bedste ungdomsspillere er træningen også tilrettelagt med øvelser ved bordet og kamptræning, men er mere krævende og fysisk hård. Her er det meget vigtigt, at børnene og de unge er motiverede og vil noget med deres bordtennis. Formålet er at udvikle ungdomsspillere, som har sportslig niveau til at kunne spille bordtennis på et af klubbens turneringshold.

Men uanset hvilket niveau børnene er på i ungdomsafdelingen, så er det ungdomstræneres opgave at se og tale bordtennis på børnenes præmisser, samt være en synlig og stabil kontakt for både børn og forældre. Nogle af klubbens ungdomstrænere er under 18 år, og til dem, vil der altid være tilknyttet en voksen hjælpetræner.

Forventninger

  • Vi taler pænt og ordentligt, til og om hinanden.
  • Der er plads til ”fis og ballade” på den hyggelige og sjove måde.
  • Være stille, når der gives fælles beskeder fra ungdomstrænerne.
  • Have respekt for sine nye bordtennisvenner og vores klubmiljø.
  • Bidrage til det sociale fællesskab med godt humør.

Praktisk info

  • Du har mulighed for at låne et bat i klubben, de første par gange.
  • Er du helt ny, bedes du skrive til den ungdomsansvarlige, og aftale hvornår du kan prøve første gang... Dette sker som regel om tirsdagen, men husk at skrive til os inden fremmøde.
  • Det er ungdomstrænerne der sætter hold, for at sikre alle spiller på ca. samme niveau til træning. Det er ikke muligt, at vælge hold selv.

Retningslinjer

  • Mød op i rent sportstøj... Hvide trøjer er no-go.
  • Gode indendørssko der ikke laver mærker, eller er beskidte.
  • Medbring gerne drikkedunk og håndklæde.

Stævner og holdkampe

  • Er ambitionerne til stævner og holdkamp, så findes de på alle niveauer. Her forventes det at forældre koordinerer med hinanden, og hjælper lidt til med kørsel og det praktiske... Tak til jer.
  • Stævner og holdkampe afholdes flere gange om året.

Turneringhold 2025/26

  • Ungdom op til 12 år.
  • Ungdom 13-19 år.
  • Pigerække.

Klubmesterskab for ungdom

  • Bliver som regel afholdt i medio maj.
  • Der bliver spillet i single og double rækker efter niveau.

Ungdomsansvarlig:

Martin Lund Sørensen
Højvangsvej 11
4340 Tølløse

Mobil: 22 53 36 37

Mail: martin@billeoglund.dk


Træningstider:

  • Mandag 16.30-18.00 (Hold 2: Øvede)
  • Tirsdag: 16.00 -16.55. (Hold 3: Begyndere)
  • Tirsdag: 17.00 -17.55. (Hold 4: Begyndere)
  • Onsdag 16.30-18.00 (Hold 6: Let øvede)
  • Torsdag: 16.00 - 17.00. (Hold 7: Pigetræning)
  • Torsdag: 17.15 - 18.15. (Hold 8: Kamptræning (Øvede) 

Alt det med småt, kontingent m.m.

  • Årligt kontingent: 600 kr. og betales inden 15/8 for kommende sæson (1/7 - 30/6)
  • Efter 1/1 er kontingent ved indmeldelse 300 kr., der dækker indtil 30/6.
  • Licens: Der er licensbetaling på 100 kr. for personer op til og med 18 år. Dette betales af klubben.
  • Ekstra træning: Delvis dækning af klubben
 

 

Vi bruger kun cookies til statistiske formål.