Lørdag d 23 April løb årets største begivenhed i seniorafdelingen af stablen, vi var 17 spillere som deltog fordelt i en A og B række i både single og double. Vi startede kl 9 med en kop kaffe og et stykke brød inden vi gik i gang med selve spillet. Der blev virkelig gået til den i begge rækker og der var som sædvanlig altid overraskelser tilstede. A rækken blev for andet år i træk vundet af Jes Olsen og på andenpladsen kom Dennis Nielsen og 3ér blev Lars Bjerre. Doublerækken blev vundet af blev vundet af makkerparret Lars Bjerre og Lilian Bierdaszkiewiez , nr 2 blev Walter Pedersen/Kenneth Lindrup Larsen , nr 3 Kaliffen/Martin Svendsen og som rosinen i pølseenden Jes Olsen/Tom Stampe Raavig.
B rækken blev suverænt vundet af Kenneth Hjorth og nummer 2 blev Frans Therkelsen efterfulgt af Claus Jepsen. Doublerne i B rækken blev vundet af Frans Therkelsen/Anders Nielsen nr 2 blev Kenneth Hjort/Morten Marx og 3èr blev Rasmus Therkelsen/John Asnæs. Dagen var efterhånden ved at være gået og vi sluttede med et lille summemøde over hvordan dagen var gået og der var bred enighed om at det var en god måde at mødes på , så både tirsdagsholdet og onsdagsholdet fik mødt hinanden og hele seniorafdelingen dermed var samlet.