Torsdag den 24. april 2025 blev der afholdt generalforsamling i Holbæk Sportsby, hvor knapt 50 medlemmer var mødt op. Generalforsamlingen blev afholdt i hyggelig stemning. Klubben var vært for en sandwich inden generalforsamlingen.
Formanden fremhævede i sin beretning vores store medlemsfremgang, hvor vi nu er 4 største bordtennisklub i Danmark og med Danmarks største Bat60-afdeling. Tina takkede i sin beretning også for alle de aktive medlemmer, der melder sig, når vi skal hjælpe til ved Bierfest og Julefrokost. Det er med til at give klubben et solidt økonomisk grundlag.
Under beretningen fremlagde Frank og Ole deres skitse for, hvordan Byggefelt D kunne anvendes, så det tager hensyn til "nødlidende" klubber, herunder os.
Desuden blev årets vandrepokal meget velfortjent givet til Katja Nielsen for hendes yderst ihærdige arbejde for klubben og især for ungdommen og dens piger.
Du kan se hele referatet her.