Mød os på Facebook Årets bordtennisklub 2021

Roskilde Cup

I weekenden 4-5 februar drog en pæn flok holbækkere afsted til Roskilde for at deltage i deres årlige store stævne med masser af deltagere fra både indland og udland.

Det gik rigtig godt i det store selskab for vores klub, vi havde flere spillere med til deres første stævne, og de var helt klart med på flere stævner fremover, så vi bliver flere og flere holbækkere, som tager ud og spiller disse stævner og hygger os sammen som klub.

Resultatmæssigt fik vi flere medaljer med hjem. I Puslinge B vandt Elias Skajem suverænt Guld ved at vinde samtlige kampe og kun tabe 1 sæt på trods af, at han for nylig er rykket op i denne række.

I drenge/pige D rækken havde vi 3 spillere med, og vi fik en bronze medalje med til holbæk ved Emil Hansen, som spillede fantastisk hele dagen. Frida Øllgaard Bentzen debuterede med en 5 plads, og hun var virkelig godt spillende, ja nærmest over evne i samtlige kampe, Malte Rydsø Olsen vandt også sin pulje suverænt og sluttede på en flot 9 plads i samme række.

På seniorsiden blev kongen af klasse 4 Kenneth Lindrup Larsen, som langt om længe vandt sit første stævne, så der har været glæde i det Lindrupske hjem 

Alt i alt 2 fantastiske dage med masser af hygge bordtennis og kammeratskab mellem både ungdom og seniorer.

Næste stævne i kalenderen er 18+19 marts i Brøndby, Prøv det.

Vi bruger kun cookies til statistiske formål.