Sommerferiebordtennis

Så har der været gang i sommerferiebordtennis igen.

En masse søde og sjove børn har fået afprøvet deres talent for spillet, og alle har moret sig godt og stiftet nye bekendtskaber. Det har været et hit at spille mod robotten, som Dennis styrede med fast hånd og viste børnene, hvorledes de skulle trække både forhånd og baghånd, så bolden ramte bordet, og utroligt at se, hvor hurtigt de fik det lært.

Verner og Claus stod for at fordele spillerne, og samtidig havde vi god hjælp af hjælpetrænerne, Luka, Volkan og Matias, der var gode til at inspirere de nye, samtidig med at de viste dem, hvordan de skulle holde på battet og lave en lovlig serv.

Der blev også spillet rundt om bordet med høje bander som net, så man ikke kunne se den anden bordhalvdel.

Igen i år en stor succes og tak til trænerne for den store indsats.

Lis

Vi bruger kun cookies til statistiske formål.