Veteran 60, 1.division

Lørdag var der gang i den i vores bordtennishal.

Vores veteraner,- Walther, Henning og Svend-Erik kæmpede to hård kampe mod henholdsvis Brønderslev og Sisu/Mbk ( fra Aarhus)

Brønderslev mandskabet var kørt hjemme fra kl. 04.30, men de var ikke blevet tilstrækkelig trætte, så efter nogle drabelige kampe, endte det med et resultat på 5-5. De sidste kampe var tætte, men endte desværre 3-2 til gæsterne.

Om eftermiddagen blev det til et nederlag på 6-3 til Sisu.

Samtidig med disse kampe blev der afviklet flere andre kampe i hallen, så der var fuldt tryk på hele dagen. Masser af god bordtennis, bare lidt synd at der ikke var flere, der dukkede op og støttede vores gæve kæmper.

Næste weekend byder på rigtig meget flot bordtennis, når vi er værter for Youth Masters. Det betyder, at de bedste 72 ungdomsspillere i Danmark skal dyste om mesterskabet. Vi lægger ud kl. 10 om lørdagen og kl. 9 om søndagen, og så er der ellers spil hele dagen. Det foregår i badmintonhallen på 12 borde, mens vores hal er reserveret til opvarmning for de deltagende spillere.

Vi har brug for nogle hænder, både som blad vendere, og som bordvagter, så kom frit frem og benyt lejligheden til at se noget fantastisk bordtennis.

Lis