Tak Tak Tak Tak Tak Tak

Til alle de mange frivillige hjælpere, der var med ved Youth Masters stævne i weekenden i Holbæk Sportsby.

Vi havde af Bordtennis Danmark fået opgaven at være medarrangør af dette arrangement, hvor de 72 dygtigste unge bordtennisspillere kæmpede i to dage for at få afgjort, hvem der skulle rangeres hvor. Der blev spillet alle mod alle, og det betyder et hav af kampe.

I badmintonhallen blev det opstillet 12 flotte Butterfly borde med bander, dommerborde og tælleapparater. Et imponerende syn!

Spillet gik i gang lørdag morgen præcis kl. 10 og varede ved til kl. 19.30, hvorefter vi havde noget oprydning. For søndag morgen kl. 9.00 stod alle de friske spillere klar igen, og der skulle vi ligesom lørdag morgen, stille med 12 kvikke hoveder, der kunne dømme kampene i første runde. Alle, der blev prikket til at stå tidlig op og være hjælpere, så glade og fornøjede ud og gik til tjansen med godt humør.

Efter medaljeoverrækkelsen kl. 17.00 var der igen et stort arbejde med at tage det hele ned igen og få det kørt på plads. Det var ikke helt så nemt, for elevatoren var igen,igen i stykker!

Det hele fungerede som det skulle, og vi fik mange roser af Bordtennis Danmarks stævneledelse og af overdommeren for, at alle de frivillige hjælpere var så gode og med højt humør klarede alle opgaverne.

Det er gået så godt, og vi har fået det samme arrangement overdraget til næste år.

Alle hjælperne må klappe sig selv og sidemanden på skulderen og sige flot klaret. Uden alle de mange hjælpere kunne bordtennisklubben ikke klare alle de arrangementer, vi efterhånden er involveret i.

Så stor tak til alle.

Lis

Vi bruger kun cookies til statistiske formål.